Bøjler ?

Kontakt Tandlægerne Vibeke Borch. Vi hjælper dig trygt og roligt igennem din behandling.

Kontakt os..

Få en tandregulering, så dine tænder bliver sunde og dit smil smukt. Med eller uden bøjler.

Døjer du med hovedpine og smerter i nakken og besvær med at tygge uden smerter fra enten kæbeled eller muskler?

Har du svært ved at finde hvile i dit bid?

Eller er du utilfreds og ked af dit smil, fordi dine tænder sidder skævt? 

Måske drømmer du bare om et nyt og pænt smil, du er stolt af, og som giver dig selvtillid og lysten til at smile? 

Så er en tandregulering måske løsningen for dig.

Vi tilbyder uforpligtende konsultation hos vores erfarne tandreguleringsteam til en snak om din tandstilling og mulighederne for tandregulering. Vi garanterer grundig information om dine behandlingsmuligheder. Vi vil tale om hvilken bøjletype, der er bedst til netop dit problem, og vi laver et troværdigt prisoverslag for det ønskede resultat.

 

Hvad er tandregulering?

En tandregulering retter dine tænders placering i munden. Patienter får lavet tandreguleringer af flere forskellige årsager, herunder både kosmetiske og sundhedsmæssige årsager.

En kosmetisk årsag kan f.eks. være, hvis du undgår at smile, fordi du er ked af dine tænders udseende. Måske har du store mellemrum mellem tænderne, eller måske sidder tænderne skævt eller for tæt.

I sådanne tilfælde kan vi lave en tandregulering, der retter dine tænder og giver dig et smil, du er stolt af.

Det kan også være, at du tidligere har fået lavet en tandregulering, og at tænderne nu har flyttet sig, fordi retentionstråden/metaltråden bag tænderne er gået i stykker. Hvis det er sket, kan du være nødt til at få lavet nogle små korrektioner, for at tænderne igen sætter sig på plads, men vi kan ofte også blot stabilisere tændernes position med en ny retentionstråd. 

En sundhedsmæssig årsag kan derimod være, hvis du har problemer med at børste dine tænder ordentligt og generelt holde en god mundhygiejne, fordi dine tænder sidder skævt eller overlapper hinanden. 

I sådan et tilfælde kan det være nødvendigt at få reguleret tænderne,  så du nemmere kan holde dine tænder sunde

Andre sundhedsmæssige årsager til nødvendig tandregulering kan være, hvis du døjer med hovedpine og smerter i kæbeled eller tyggemuskulatur, eller hvis du har problemer med at tygge maden, fordi dine tænder sidder forkert.

Hvad enten årsagen til din tandregulering er smerter og besvær eller blot kosmetisk, kan reguleringen have stor indflydelse på din livsglæde. 

Hos Tandlægerne Vibeke Borch ved vi, at et sundt, smukt og velfungerende tandsæt kan være afgørende for din livskvalitet.

Hvilke muligheder er der for tandregulering?

Mange forbinder stadig en tandregulering med togskinner, og derfor fravælger mange voksne at få rettet tænderne. 

Der findes dog andre løsninger på en tandregulering.

Hos Tandlægerne Vibeke Borch tilbyder vi mange forskellige behandlingsmetoder til tandregulering, og vi tager altid en snak om, hvilken bøjle der er bedst til netop dit problem, før vi begynder behandlingen. En populær behandlingsmetode er den klare skinne, dvs. en gennemsigtig og aftagelig skinne, som du sætter på dine tænder. Vi er certificerede brugere af Invisalign-skinner og har stor erfaring med dem.

Hvor omfattende din tandregulering er, afhænger af din situation.

En tandregulering tager typisk mellem 6-24 måneder. 

En af fordelene ved at vælge togskinner er, at reguleringen oftest varer kortere tid end tandregulering med klare skinner, da vi lettere og mere præcist kan korrigere tænderne.   

Hvor længe holder en tandregulering?

Det er vigtigt, at tandreguleringen holder, og derfor sætter vi det, der hedder en retentionstråd – i daglig tale en metaltråd – på bagsiden af dine fortænder. Tråden kan ikke ses, men den hjælper dig med at fastholde dit nye tandsæt resten af livet. 

Hvad koster en tandregulering? 

 En tandregulering varierer fra person til person, og prisen afhænger af, hvilken tandregulering du har behov for, hvor omfattende reguleringen er, og hvilken skinne du vælger.

Hos Tandlægerne Vibeke Borch får du altid et prisoverslag, inden vi går i gang med din behandling.  

Kontakt os for en pris.

Bøjlemulighed
Bøjler

Kontakt

Vibeke Borch
Store Torv 16, 2 sal.
8000 Århus C

Telefontid

Man – tors 8.00-14.00

Fredag 8.00-13.00

Åbningstid

Mandag 8.00-17.00

Tirsdag 8.00-17.00

Onsdag 8.00-17.30

Torsdag 8.00-14.00

Fredag 8.00-14.00